En simpel guide til måneder på russisk

Lær alt om månederne på russisk med denne blog-guide til måneder, årstider og sæsonbegivenheder på russisk. Find ud af alt om den russiske kalender og hvordan man angiver datoer på russisk.

Og hvis du nogensinde får chancen for at besøge Rusland, ved du, hvad du kan forvente i hver årstid.

Måneders navne på russisk

Lad os først komme ind på hovedordforrådet. Sådan siger du månederne på russisk:

• январь (Yanvar) — januar
• февраль (Fevral) — februar
• март (Mart) — marts
• апрель (Aprel) — april
• май (May) — maj
• июнь (Iyun) — juni
• июль (Iyul) — juli
• август (Avgust) — august
• сентябрь (Sentyabr) — september
• октябрь (Oktyabr) — oktober
• ноябрь (Noyabr) — november
• декабрь (Dekabr) — december

At sige og skrive datoer på russisk

Russiske måneder i genitiv

Når man angiver datoen, står månederne i genitiv. Sådan gør du:

• января for januar
• февраля (fevralya) for februar
• марта (marta) for marts
• апреля (aprelya) for april
• мая (maya) for maj
• июня (iyunya) for juni
• июля (iyulya) for juli
• августа (avgusta) for august
• сентября (sentyabrya) for september
• октября (oktyabrya) for oktober
• ноября (noyabrya) for november
• декабря (dekabrya) for december

Sådan skriver man datoer på russisk

Formatet for at skrive datoer på russisk er "dag måned år". Husk, at russiske datoer ofte inkluderer hele året, især i skriftlig form.

I modsætning til engelsk behandles måneder og årstider i skriftlig russisk som almindelige substantiver, så de skrives ikke med stort begyndelsesbogstav.

For eksempel:

15 июля 2023 года (15. juli 2023)

15 мая 1965 года (15. maj 1965)

12 декабря 1972 года (12. december 1972)

Sådan siger man datoer på russisk

For at sige datoen bruger du ordenstallet for dagen og genitiv for måneden.

For eksempel:

пятнадцатое июля две тысячи двадцать третьего года (den femtende juli to tusind og treogtyvende år)

Пятнадцатое мая тысяча девятьсот шестьдесят пятого года (Den femtende maj nitten hundrede femogtresindstyvende år)

Двенадцатое декабря тысяча девятьсот семьдесят второго года (Den tolvte december nitten hundrede tooghalvfjerdsindstyvende år)

Årstider på russisk

Når du lærer om årstiderne, skal du huske på, at russere bruger en kalenderdefinition af årstider, ikke den astronomiske som mange andre steder i verden. Derfor begynder foråret den 1. marts, ikke den 21. marts; sommeren den 1. juni, ikke den 21. juni; efteråret den 1. september, ikke den 21. september; og vinteren den 1. december, ikke den 21. december.

Весна (Vesna) — Forår

Ah, foråret! Tiden for blomstring og, i nogle dele af Rusland, oversvømmelser. Når sneen smelter, svulmer floder og søer op og flyder nogle gange over deres bredder. Dette kan forårsage visse ulemper, men det bringer også fornyelse af næringsstoffer til landet.

Forårstiden bringer også en hel del festligheder med sig. Масленица (Maslenitsa) er en bredt fejret traditionel russisk festival, der markerer vinterens afslutning og forårets ankomst.

Denne uge lange begivenhed involverer forskellige skikke, hvor et af højdepunkterne er tilberedning og indtagelse af блины (blini), tynde pandekager der symboliserer solen. Familier samles for at nyde disse lækkerier, ofte toppet med kaviar, creme fraiche eller syltetøj.

Derudover har International Kvindedag den 8. marts stor betydning. Kendt som Международный женский день (Mezhdunarodny zhenskiy den’) eller blot Восьмое марта på russisk, er det en dag til at ære kvinders præstationer og bidrag. Blomster, især tulipaner, er populære gaver, og der arrangeres mange begivenheder for at fejre kvinder over hele landet.

En anden bemærkelsesværdig fejring er Påske, kaldet Пасха (Paskha) på russisk. Selvom datoen følger den kristne kalender, indarbejder mange russere også traditionelle folkelige ritualer i deres påskefestligheder.

Det er en tid for familieforsamlinger, specielle måltider og udveksling af smukt dekorerede æg eller крашенные яйца (krasnennye yaytsa).

En sidstnævnte russisk forårshelligdag af betydning er Sejrsdag den 9. maj, kendt som День Победы (Den Pobedy). Det er en vigtig helligdag i den russiske kultur, der mindes sejren over Nazi-Tyskland i 2. verdenskrig.

Лето (Leto) — Sommer

Russere tilbringer ofte deres somre på дача (dacha), sommerhuse på landet. Denne tradition er dybt forankret, og familier dyrker haver og nyder naturens ro.

Ivan Kupala-natten, eller Иван Купала (Ivan Kupala) på russisk, er en fremtrædende sommerfejring i den russiske kultur. Denne gamle slaviske hedensk festival, fejret omkring sommersolhverv, involverer forskellige ritualer, herunder vævning af blomsterkroner, spring over bål for held og søgen efter den mytiske "bregneblomst", som menes at bringe lykke og rigdom.

День России (Den’ Rossii), eller Ruslands Dag, den 12. juni, er en national helligdag, der markerer suverænitetserklæringen.

De Hvide Nætter-festivalen i Sankt Petersborg, Фестиваль “Белые ночи” (Festival Belye Nochi) er en anden bemærkelsesværdig sommerbegivenhed. Da byen oplever næsten konstant dagslys i denne periode, lyser forskellige kulturelle optrædener, herunder den berømte Scarlet Sails-fejring, op i "Nordens Venedig".

Scarlet Sails-begivenheden indeholder et spektakulært fyrværkerishow og et skib med skarlagensrøde sejl, der symboliserer kulminationen af akademiske præstationer for kandidater.

Осень (Osen’) — Efterår

Den første september er День знаний (Den’ Znaniy), eller Videnens Dag. Den markerer begyndelsen af skoleåret og er en vigtig kulturel begivenhed i Rusland. Studerende klædt i formelt tøj deltager i ceremonier med blomster til deres lærere.

Хэллоуин, eller Halloween, er traditionelt set ikke en russisk kulturel fejring, men dens popularitet er vokset i de senere år, især i byområder og blandt den yngre generation. Helligdagen er blevet påvirket af vestlig kultur og er ikke dybt forankret i russiske traditioner. I bycentre som Moskva og Sankt Petersborg kan man finde halloween-dekorationer, temafester og nogle mennesker der klæder sig ud.

Зима (Zima) — Vinter

Vinteren i den russiske kultur præges af fejringen af Nytåret, kendt som Новый год (Novy God). Mens julen også fejres, er nytåret hovedhelligdagen for festlige sammenkomster, gaveudvekslinger og omfattende dekorationer. Frostfaderen, eller Дед Мороз (Ded Moroz), ledsaget af sin barnebarn Снегурочка (Snegurochka), leverer gaver til børn nytårsaften.

Ortodoks jul, fejret den 7. januar, følger den julianske kalender. Kendt på russisk som Православное Рождество (Pravoslavnoe Rozhdestvo), er det en stille, mere religiøs helligdag, hvor mange deltager i gudstjenester og holder festmåltider med familien.

Татьянин день (Tatyanin Den’), eller Tatiana-dagen, er en anden kulturel begivenhed knyttet til akademiskalenderen. Den finder sted den 25. januar ifølge den julianske kalender og ærer studerende og lærere, især dem i videregående uddannelser. Mange uddannelsesinstitutioner fejrer denne dag med forskellige aktiviteter og arrangementer.

Isskulpturfestivaller, som den afholdt i Sankt Petersborg, har vundet popularitet i Rusland om vinteren. Disse begivenheder præsenterer detaljerede isskulpturer og tiltrækker besøgende fra hele verden.

For at se dette ordforråd brugt i kontekst, kan du prøve sprogindlæringsprogrammet Lingflix.

Lingflix tager autentiske videoer—som musikvideoer, filmtrailere, nyheder og inspirerende taler—og omdanner dem til personlige sprogindlæringslektioner. Du kan prøve Lingflix gratis i 2 uger. Tjek hjemmesiden eller download iOS-appen eller Android-appen. P.S. Klik her for at drage fordel af vores nuværende udsalg! (Udløber ved månedens udgang.)

Det russiske kalendersystem

Det russiske kalendersystem brugte historisk set den julianske kalender, som blev introduceret af Julius Cæsar i 45 f.v.t. I 1918 indførte Rusland dog den gregorianske kalender som en del af en række reformer under Sovjetregeringen. Den gregorianske kalender, introduceret af pave Gregor 13. i 1582, er det kalendersystem, der bredt bruges internationalt.

Den primære forskel mellem de to kalendersystemer ligger i måden de håndterer skudår. Den julianske kalender tilføjer en skuddag hvert fjerde år uden undtagelse, hvilket gør gennemsnitsåret 365,25 dage langt.

Til sammenligning justerer den gregorianske kalender for denne lille overestimering ved at springe skudår over i år delelige med 100, men ikke med 400. Denne forfinelse bringer den gennemsnitlige årlængde tættere på 365,2425 dage.

Som følge af disse forskelle er den gregorianske kalender mere præcis i forhold til at matche det astronomiske år, hvilket gør den til standardkalenderen for størstedelen af verden i dag.

Nogle ortodokse kristne kirker, herunder den russisk-ortodokse kirke, bruger dog stadig den julianske kalender til liturgiske formål, hvilket fører til variationer i fejringen af religiøse helligdage såsom jul og påske.

Almindelige sætninger og udtryk

Her er nogle udtryk, der omfatter måneder og årstider!

• Майские заморозки (Mayskiye zamorozki) — Majfrost. Maj har nogle uventet kolde dage, der ofte sætter afgrøder i spil ved at fryse de unge planter.
• Марток, надевай семь порток (Martok, nadevay syem’ portok) — Marts, tag syv par bukser på. Dette giver dig et ret godt indtryk af vejret i maj i Rusland... knugende koldt!
• Не май месяц (Nye may mesyats) — Det er ikke maj. Dette bruges, når nogen udsætter en anden for kulde unødvendigt, for eksempel ved at åbne vinduer, slukke for varmen osv.
• Цыплят по осени считают (Tsypliat po oseni schitayut) — Kyllinger tælles om efteråret. Dette er den russiske version af det engelske udtryk "ræk ikke hønsene før de er rygget".
• Готовь сани летом, а телегу—зимой (Gotov’ sani letom, a telegu—zimoi) — Gør slæden klar om sommeren og vognen om vinteren. Denne sætning understreger vigtigheden af forberedelse og planlægning på forhånd.
• Летний день год кормит (Letniy den’ god kormit) — En sommerdag føder året. Dette udtryk fremhæver betydningen af en produktiv sommerdag, hvilket antyder, at en succesrig og frugtbar sommer kan have en positiv indvirkning på hele året.

Fejr tidens gang med dette ordforråd til datoer, årstider og måneder på russisk!