Pimsleur Japanese Anmeldelse: Stærke Begynder-lydlektioner Med Nogle Halvfærdige Funktioner

Jeg begyndte på Pimsleur Japanese for år tilbage, da jeg planlagde en rejse til Japan. Jeg tænkte, at fokus på samtaleevner ville komme mig til gode – og det gjorde det. Siden da har programmet tilføjet funktioner for at appellere til lærende, der ikke er lige så interesserede i en ren-lyd tilgang.

Nu hvor jeg er på mellemniveau og interesseret i at friske mit japansk op, besluttede jeg at genbesøge programmet. Jeg tænkte, at det velkendte måske kunne hjælpe med at friske hukommelsen op for sproget.

Alt i alt synes jeg, det holder helt og holdent – det er et solidt lydprogram for begyndere i japansk med klart struktureret kursus og fremskridtsfølgning. De nyere funktioner, som Voice Coach, har tilført mere dimension til det. Mit eneste klagemål er måske, at nogle af disse funktioner føles som om de stadig har brug for udvikling. Jeg går i detaljer med alt dette i min anmeldelse.

Hvis du foretrækker en video, kan du også se min kollegas anmeldelse af Pimsleur her:

Sådan fungerer Pimsleur-systemet

Før vi går i gang med detaljerne om Pimsleur Japanese, lad os se på, hvordan Pimsleur fungerer generelt.

Pimsleur bruger skyggetale og spaced repetition-teknikker til at lære dig at tale dit målsprog. Sådan fungerer det i praksis:

• Du lytter til et uddrag af en samtale på dit målsprog.
• Den samtale bliver opdelt i fordøjelige stykker information om ordforråd, grammatik, kontekst osv.
• Du bliver bedt om at lytte omhyggeligt til indfødt taler-lyd af de ord eller sætninger, der bruges i samtalen, startende fra den allerførste.
• Du bliver derefter bedt om at gentage indfødt taler-lyden højt og så tæt på originalen som muligt.

Selvfølgelig får Pimsleur dig ikke bare til at efterabe sætninger på dit målsprog. Det gentager og fletrer disse sætninger mellem de andre, du lærer, inden for hver lektion, så du husker, hvad de betyder og i hvilken kontekst de skal bruges.

Idéen bag dette system er, at det efterligner, hvordan du tilegnede dig dit modersmål, da du voksede op. Tænk på, hvordan du lærte ord baseret på, hvor nyttige de var for dig på stedet – f.eks. lærte du først "mor" og "far" for at henvende dig til dine forældre, derefter "mælk" for at angive, at du var sulten, og så videre. Pimsleur fungerer stort set på samme måde, bortset fra at (i modsætning til da du var baby eller småbarn) er du meget mere bevidst om processen.

Pimsleur Japanese: Kursusstruktur

Hele Pimsleur Japanese-kurset består af fem niveauer opdelt i 30 lektioner hver. Hver lektion har en 30-minutters lydfil som hovedkomponent, med yderligere funktioner beregnet til at supplere det, du har lært.

Efter den allerførste lektion starter hver efterfølgende lektion med en hurtig genopfriskning af den foregående og bygger gradvist videre på den.

Hvilket niveau det er rettet mod

Kurset ser ud til at være rettet mod begynder- til mellemniveauclever. Når jeg gennemgår lektionerne, vil jeg sige, at hvis du forbereder dig til Japanese Language Proficiency Test (JLPT), vil det hjælpe dig op til N4, højst.

Hvilke emner det dækker

Pimsleur Japanese fokuserer på samtaleøvelse. Som sådan vil emner som vejvisning, mad, rejser og aktiviteter være i centrum hele vejen igennem.

Hvor lang tid det tager at afslutte hele kurset

Hvis du kun bruger de 30-minutters lydlektioner, vil du bruge i alt 4.500 minutter (30 minutter x 30 lektioner x 5 niveauer) eller 75 timer på Pimsleur Japanese. Selv hvis du beslutter dig for kun at bruge en time om dagen på programmet, kunne du faktisk afslutte det på mindre end tre måneder.

Hvad jeg kunne lide ved Pimsleur Japanese

Intuitiv progression af kernellektioner

Den allerførste sætning, du lærer, er すみません、英語がわかりますか？ (すみません、えいごがわかりますか？) – "Undskyld, forstår du engelsk?" Det er et ret nyttigt udtryk, hvis du rejser til eller opholder dig i Japan, når man tager i betragtning, at mindre end to procent af de engelsktalende i Japan er meget flydende i sproget.

Lektion 1 fortsætter med at bygge videre på den første sætning og lader dig øve udtryk som 日本語が少しわかります (にほんごがすこしわかります) – "Jeg forstår lidt japansk" og 日本語がわかりません (にほんごがわかりません) – "Jeg forstår ikke japansk."

De næste lektioner går videre til hilsener som おはよう – den afslappede version af "God morgen", spørgsmål om vejvisning som 上野駅はどこですか？ (うえのえきはどこですか？) – "Hvor er Ueno station?" og andre essentielle sætninger til at navigere i hverdagen i Japan som udlænding.

Selvfølgelig stiger sværhedsgraden også, efterhånden som lektionerne skrider frem. Men det er tydeligt, at der er lagt mange tanker bag rækkefølgen af, hvordan sætningerne undervises. Med Pimsleur føles tilegnelsesprocessen ret naturlig – svarende til det, du kan opleve, hvis du lærte mens du var på udlandsophold i Japan.

Fleksible sprogpræferencer

Hvis du bruger de ikke-lyd-baserede komponenter i Pimsleur Japanese, har du tre sprogmuligheder: romaji, romaji med japansk eller kun japansk. Tryk bare på oversættelsesikonet i øverste højre hjørne af din skærm for at skifte mellem disse muligheder.

Hvis du ikke er begyndt at lære de tre japanske skriftsystemer (hiragana, katakana og kanji) endnu, er romaji et godt udgangspunkt. Det består af japanske ord skrevet med det latinske alfabet, hvilket er nyttigt, når du kun har brug for det grundlæggende for at komme rundt i landet.

Men hvis du er fast besluttet på at blive flydende i sproget, og du allerede har et rimeligt greb om dets skrevne form, foreslår jeg, at du bruger de japanske indstillinger, når du kan. Som jeg nævnte tidligere, tales eller bruges engelsk ikke bredt i Japan, selvom institutioner i byområder bliver mere og mere tosprogede. Efter min mening, jo før du lærer at læse japansk ved hjælp af det indfødte skriftsystem, desto bedre.

Mulighed for at følge med i, hvad du har lært

Problemet med det gamle ren-lyd-system fra Pimsleur er, at medmindre du tager omhyggelige notater, mens du lytter, er der ingen måde at lægge de nye sætninger ud foran dig og tænke "Nå ja, det her har jeg lært i dag."

Heldigvis kan du med den nuværende version af Pimsleur nu se dine nye sætninger via "Flash Cards" og "Speak Easy". Førstnævnte er, som navnet antyder, et ligetil sæt af alt dit nye ordforråd i flashcard-form. Sidstnævnte er dybest set en transskription af hovedsamtalen, du har studeret gennem lektionen.

Både "Flash Cards" og "Speak Easy" kommer med lyd, så du kan gennemgå, hvordan ordene lyder, såvel som hvordan de ser ud. Du kan også vælge, hvordan ordene skal skrives – på romaji, rent japansk eller begge dele.

Lige under hver 30-minutters lydlektion kan du finde dit nye ordforråd under kategorier som "Mød + Hils", "Overlevelsesevner", "Generelle sætninger" og så videre. Du kan også se "x/y" numeriske indikatorer inden for hver kategori, hvor x er hvor meget du har mestret, og y er hvor meget du bør mestre, hvilket giver dig et overblik over, hvor langt du er nået i kurset.

Mulighed for at teste, hvad du har lært

Et andet problem med det gamle Pimsleur-system er, at der ikke er nogen måde hurtigt at vurdere, hvor meget du har beholdt fra hver lektion. For at gøre det skulle du videre til næste lektion og genopfriske det, du har lært, i de første få minutter af lyden, hvilket kan være besværligt, hvis du har travlt. Programmet tackler dette med "Quick Match" og "Speed Round".

"Quick Match" består af en kort multiple-choice quiz, som jeg syntes var okay. Mit eneste (mindre) problem er, at dens tekst siger "Udford dig selv med en hurtig quiz," men jeg følte ikke rigtigt den "hurtige" del. Måske henviser "hurtig" til den anslåede tid, det ville tage at gennemføre quizzen, siden den er så kort?

"Speed Round" lever derimod op til sit navn. Spillet består af engelske sætninger, der falder ned fra oven á la Tetris-klodser, og du skal matche dem til deres tilsvarende japanske oversættelser, før de rammer jorden. Hvis du kan lide udfordrende spil, hvor du lærer nye ting på samme tid, tror jeg, du vil elske dette (det gjorde jeg i hvert fald). Og hvis romaji-oversættelserne er for nemme, kan du altid ændre indstillingerne til den skrevne japanske version for at øge sværhedsgraden lidt.

Hvad jeg ikke kunne lide ved Pimsleur Japanese

Nogle halvfærdige funktioner

Pimsleur er, og har altid været, designet til selvstudium. Ulempen ved de fleste selvstudie-lydprogrammer er, at der ikke er nogen måde at få feedback på din udtale, accent osv.

Den slags feedback er specielt vigtig for indfødte engelsktalende, fordi japansk udtale har nogle særegenheder, der kan tage lidt tid at vænne sig til – f.eks. at udtale "r"-lyden på en meget specifik måde. (Nogle siger, det er som den spanske "r"-lyd, men jeg synes, det kun er halvt sandt. Som du kan høre i denne video, inkorporerer den japanske "r" også subtilt "l"- og "d"-lyde.)

Pimsleur forsøger at løse dette med "Voice Coach", som er underopdelt i "Pronunciation Practice" og "Challenge". "Pronunciation Practice" er et selvstyret guidet lydkursus om sætningerne diskuteret i den aktuelle lektion, mens "Challenge" dybest set er en lydquiz baseret på det, du har lært fra "Pronunciation Practice".

I teorien burde dette have været en god idé: Lyt til en sætning, optag den i appen, og modtag en score på, hvor godt du udtalte (eller, antager jeg, efterlignede) den sætning. Det burde også være et godt supplement for lærende, der har brug for en "Cliff's Notes"-version af hovedlektionen.

Mens begge sektioner i "Voice Coach" fremhæver, hvad du har udtalt forkert med farveindikatorer, specificerer de ikke rigtigt, hvilken type fejl du lavede, eller hvordan du kunne forbedre dig. Selvfølgelig kunne du prøve at fokusere på problemet ved gentagne gange at lytte til din optagelse i forhold til den indfødte taler-lyd, men det kunne du jo altid gøre via andre metoder. Og hvordan ved du, at problemet ikke er en lille (og muligvis uhørlig) forskel i udtale eller måske et teknisk problem?

En anden ting, jeg havde et problem med, er "Mini"-sektionen, som du kan tilgå ved at trykke på "Enrich" på hovedskærmen.

"Mini", som navnet antyder, består af kortere lydfiler. De første par minutter er fortælleren, der serverer småting om emnet, mens resten er en meget komprimeret, "speed run"-version af de vigtigste Pimsleur-lektioner. Jeg følte, at "Minis" prøvede at proppe for meget information ind på for lidt plads, og er mere passende til mellemniveauclever, der søger en genopfriskning. Givet at fortælleren råder dig til, at du formentlig bør genlytte til lyden alligevel – men burde Pimsleur så ikke gøre gentagelsesdelen for dig til at starte med?

Også, selvom jeg kan forstå logikken bag at adskille visse emner (f.eks. "Forbedr dit japansk med anime") fra hovedlektionerne, føler jeg, at disse burde have været længere bonuslektioner i stedet. Jeg er for eksempel nysgerrig efter, hvilke andre anime-udtryk lærende (fejlagtigt) indarbejder i dagligsproget udover Narutos ikoniske だってばよ (dattebayo).

Endelig, selvom der er en "Læsning"-komponent, kan du ikke få adgang til den før Lektion 11. Jeg forstår, at læseøvelse ikke er Pimsleurs hovedfokus, men jeg føler, at programmet traf et underligt valg, når det kommer til rækkefølgen, hvor lærende kan få adgang til denne funktion. Som jeg nævnte tidligere, mener jeg, det er vigtigt, at lærende bliver udsat for det indfødte japanske skriftsystem så tidligt som muligt, så dette er formentlig det svageste punkt i programmet for mig.

Nuancer går tabt hist og her

Som en, der engang var en komplet begynder i japansk, kan jeg forstå, hvorfor Pimsleur forenkler lektioner i den grad, det gør. Det sidste, du ønsker som begynder, er at blive overbelastet med information fra starten, især når du har med et kategori IV-sprog som japansk at gøre. (Et kategori IV-sprog er et, der, efter U.S. State Department's Foreign Service Institutes ord, er "exceptionelt svært for indfødte engelsktalende at mestre".)

Dog mener jeg også, det er vigtigt for japanske lærende at have et solidt fundament, selvom det betyder at være lidt utilpas med de læringsmetoder, der præsenteres for dem i starten. Som en, der er et sted mellem begynder- og mellemniveau i japansk, kunne jeg ikke lade være med at bemærke, at Pimsleur skar nogle hjørner for at gøre lektionerne lettere at fordøje.

For eksempel, i Lektion 1, bliver 英語が (えいごが) – engelsk ga blot forklaret som "engelsk som bruges i en sætning." I stedet for den noget vage "bruges i en sætning," kunne programmet have sagt "engelsk som subjektet i sætningen." På den måde har lærende allerede et godt greb om, hvordan den japanske partikel ga fungerer fra begyndelsen.

Jeg bemærkede også, at programmet undlod at fremhæve, at こんにちは (god eftermiddag) skal udtales som kon-ni-chi-wa (med den første stavelse, der ender på en n-lyd) snarere end ko-ni-chi-wa. Forskellen er subtil, men den er stadig vigtig, når man betænker, at det er et almindeligt japansk udtryk – og at Pimsleur skal hjælpe dig med at forbedre din udtale.

Og det er bare et par eksempler, jeg har bemærket, mens jeg brugte programmet. For at være klar, siger jeg ikke, at informationen på Pimsleur nødvendigvis er unøjagtig. Jeg siger, at de vigtige nuancer, når de er til stede, bør fremhæves og ikke ofres for nem lærings skyld.

Hvem ville have gavn af Pimsleur Japanese?

Måden programmet er designet på nu, tror jeg de folk, der får mest ud af Pimsleur Japanese er:

• Dem, der agter at rejse til og opholde sig i Japan i kun en kort periode. Dette er virkelig programmets hovedmålgruppe, efter min mening. For det første består de grundlæggende lektioner af rejserelaterede/overlevelses-sætninger (i modsætning til f.eks. Japans skriftsystemer). Der er også det faktum, at hver lydlektion har en tilfældig kulturel smule om Japan, som du kan få adgang til ved at swipe hovedlydlektionens skærm.
• Komplette begyndere i sproget. Mine tidligere anke om mangel på nuance til side, synes jeg stadig, dette er et solidt introduktionsprogram for dem, der vil begynde at lære talt japansk.
• Mellemniveauclever, der har brug for en genopfriskning. Jeg tror, mellemniveauclever i japansk ville være enige med mig, når jeg siger, at det er en god idé at vende tilbage til basics nu og da. For eksempel vidste jeg, at 方 (かた) henviser til hvordan noget gøres, men jeg vidste ikke, det også var en høflig måde at henvise til en person på!

Alternativer til Pimsleur Japanese

Men hvad hvis du ikke er i nogen af de grupper, jeg lige nævnte ovenfor? Overvej måske disse alternativer i stedet:

JapanesePod101

JapanesePod101 er et lignende solidt program baseret på lyd og podcasts, men dets udbud er mere omfattende.

For det ene strækker det sig op til avancerede niveauer af japansk. Undervejs, startende på begynderstadiet, kan du mærke, at de prøver at vænne dig helt af med engelsk. Dette er smart, hvis du leder efter mere udfordrende og forddybende materiale.

Også, JapanesePod101 har helt sikkert mere at byde på, når det kommer til læseøvelse. Tjek vores fulde anmeldelse af JapanesePod101.

Lingflix

Lingflix indeholder autentiske videoer på dit målsprog, som indfødte talere faktisk ser. Det betyder, at i modsætning til et mest lydbaseret program som Pimsleur, bliver du udsat for sproget, som det bruges i virkeligheden (i modsætning til de stive, standardiserede sætninger, som sproglæringsprogrammer ofte bruger).

Du kan også se, hvordan indfødte japanske talere inkorporerer kropssprog for at udtrykke eller understrege, hvad de siger, hvilket er en god bonus!

Endelig vurdering

Hvis jeg kunne sammenligne denne nuværende iteration af Pimsleur med den, jeg brugte for år tilbage, vil jeg sige, at det er en forbedring i det store og hele.

For det første sætter jeg pris på tilføjelserne som flashkort og quizzer, der giver mig mulighed for at forstærke det, jeg har lært.

På den anden side tror jeg, at funktioner som "Voice Coach" og "Minis" kunne bruge nogle justeringer, især siden de dybest set er supplerende lydlektioner – hvilket er Pimsleurs hovedprodukt.

For dem, der rejser til Japan, såvel som begynder- til lavere mellemniveauclever, er dette et godt supplement til de andre japanske læringsmaterialer, du måtte bruge.