Sprog vs dialekt: Hvad er forskellen?

"Et sprog er en dialekt med en hær og flåde." — Lingvisten Max Weinreich

Du ved selvfølgelig, hvad et sprog er, men du kan være lidt forvirret over, hvordan et sprog adskiller sig fra en dialekt.

Grundideen er, at et sprog henviser til et kommunikationssystem med sin egen unikke grammatik og ordforråd, der ofte anerkendes som en særskilt kulturel eller national identitet; mens en dialekt er en variant af et sprog, der tales i en bestemt region eller af en bestemt social gruppe, og som primært adskiller sig i udtale, ordforråd og grammatik, men stadig er gensidigt forståelig med det dominerende sprog i området.

Okay, med det sagt, så læs videre for at lære om tre største forskelle mellem et sprog og en dialekt, og lær også, hvordan en dialekt adskiller sig fra en accent.

Hovedforskellene mellem sprog og dialekter

Jeg siger det lige ud: selvom vi har defineret forskellene ovenfor, er der ingen generelt accepteret definition på forskellen mellem sprog og dialekt. De er begge kommunikationssystemer brugt af modersmålstalere, og hver kan betragtes som et komplet sprog.

Det er tiltrækkende at gribe til klare sammenligninger, men i lingvistikken er nogle begreber ikke så lige til, som vi gerne vil have dem til at være.

1. Sprog har et land, mens dialekter er regionale

"Sprog" er defineret af Merriam-Webster som "de ord, deres udtale og metoderne til at kombinere dem, der bruges og forstås af et fællesskab."

"Dialekt" er derimod defineret som "en regional variant af et sprog, der adskiller sig ved træk i ordforråd, grammatik og udtale."

Du har måske bemærket, at der ikke er stor forskel på disse definitioner. Men det pointeres altid, at sprog er nationale, mens dialekter siges at være regionale og ofte tales af et mindre antal mennesker.

Hvert land har mindst ét officielt sprog, der bruges i officielle dokumenter og statslige aktiviteter.

Mens de fleste stopper her, kan vi gå lidt dybere – det vil sige, vi kan være mere lingvistisk præcise.

En dialekt bliver til et sprog ved dekret eller erklæring – staten giver et talt system særlig status som officielt sprog. Med andre ord anses et sprog for at være et sprog, fordi det er blevet godkendt af staten.

For eksempel, da Filippinerne skulle vælge en af deres otte største dialekter som officielt sprog, var det ikke tilfældigt, at tagalog vandt.

Selvom størstedelen af befolkningen på det tidspunkt næppe kunne tale tagalog/filipino, forhindrede det ikke landets ledere i hovedstaden, som talte flydende tagalog, i at vedtage det som nationalsprog.

Da sprog teknisk set er dialekter, er der mange situationer, hvor mennesker, der taler forskellige sprog, kan forstå hinanden perfekt.

Tag gensidig forståelighed af de officielle sprog i Danmark, Sverige og Norge som eksempel. Her er et standard jokesetup:

Vittighed: En dansker, en svensker og en nordmand går ind på en bar…

Punchline: Og de taler helt normalt sammen

Det er sandt. De fleste skandinaver kan tale med hinanden uden brug af tolke!

Officielt taler de tre forskellige sprog (dansk, svensk og norsk), men det kan argumenteres for, at de i virkeligheden bruger tre beslægtede dialekter, der sandsynligvis stammer fra et fælles modersmål.

2. Sprog har standardiserede skriftformer, mens dialekter hovedsageligt er mundtlige

Sprog har ofte standardiserede grammatikregler og et rigeligt litteraturforråd. De eksisterer ikke kun som mundtlige traditioner, men også som skriftlige optegnelser.

Dialekter, derimod, tales normalt mere end de skrives. Hvis de skrives, er det normalt ikke i officielle eller nationale dokumenter.

Mens et forråd af allerede tilgængelig litteratur helt sikkert er et kriterie for at vælge et "officielt sprog," fungerer det også omvendt.

At erklære en dialekt for et officielt sprog er selvforstærkende og opfordrer forfattere til at skabe værker på det sprog. Fordi staten har godkendt et bestemt sprog som officielt sprog, vil alle dets officielle anliggender blive skrevet på det.

Det skaber en sneboldseffekt, så mere og mere litteratur ophobes på det sprog, hvilket styrker det endnu mere.

3. Sprog er kvalitativt forskellige fra dialekter

Mange hævder, at sprog simpelthen er iboende mere elegante eller sofistikerede end dialekter.

Men hvis du bedømmer denne sofistikering ud fra det udviklede sværhedsgrad eller kompleksitet i sproget, så ville archi – en dialekt talt i et bjergrigt område i Rusland – få dine fransk-lektier til at se ud som børneleg.

Archi har et stort antal fonemer (lyde) og så mange bøjningsformer, at et enkelt verbum kan producere omkring 1.502.839 former.

Hvis du derimod vil argumentere for, at elegance af et sprog ligger i dets enkelhed, så vil du have svært ved at forsvare indførelsen af svære sprog som mandarinkinesisk, ungarsk eller thai til daglig brug.

Kinesisk har for eksempel over 50.000 tegn. Det er også et tonesprog. Det betyder, at en enkelt stavelse som "ma," afhængigt af hvordan du udtaler den, enten kan betyde "mor," "hest" eller noget helt andet.

Så, hvem kan egentlig sige, hvad der udgør et smukt sprog? Og lad os ikke glemme, at der findes dialekter, der er lige så værdifulde som officielt anerkendte sprog.

Hvad er forskellen mellem en dialekt og en accent?

Mens vi er i emnet, vil du måske gerne vide forskellen på en dialekt og en accent. Mange forveksler de to og bruger dem ofte i flæng. Den gode nyhed er, at forskellen er meget klarere her:

En accent er en undergruppe af en dialekt.

Mens dialekter dækker alle aspekter af sprog – grammatik, ordforråd og udtale – handler en accent kun om den tredje del.

Ifølge Merriam-Webster ordbogen er en accent "en måde at tale på, der er typisk for en bestemt gruppe mennesker og især for indfødte eller beboere i en region."

Accenter er interessante at studere, fordi de organiserer talere i deres respektive geografier. Ord og sætninger, der ser ens ud, kan lyde meget forskelligt, når de udtales af folk fra to forskellige regioner.

Med kun engelsk har du allerede så mange accenter. En amerikaner kan for eksempel næppe forstå en skotte, selvom de taler det samme sprog.

Hver af disse har igen deres egne regionale varianter. De amerikanske accenter er for eksempel Deep Southern, Texan, New York, Boston, Californian og mange flere.

Det interessante er, at de fleste talere hævder, at deres accent er den "korrekte" måde at udtale ord på. Sådan er vi mennesker.

Mens ens accent kan have nogle sociale, økonomiske eller geopolitiske konsekvenser, er alle accenter lige. Og alle har en accent. Og de lyder alle smukt.

Du kan få en masse kontekst og høre forskellige accenter ved at se medier produceret af modersmålstalere. En god måde at gøre dette på er at bruge et sprogprogram som Lingflix.

Hvis du er interesseret i at dykke dybere ned i sprog versus dialekter, kan du overveje at lytte til denne informative TED-talk:

Så nu ved vi det: Der er ingen sort-hvid forskel på sprog og dialekter, og en accent er faktisk en undergruppe af en dialekt.

Nu er du udstyret til at forklare forskellen for folk, der stadig er i vildrede – og måske endda deltage i diskussioner med erfarne lingvister!