Sådan lærte jeg fransk: Min 8-trin-rejse

Ville du tro på det, hvis jeg fortalte dig, at det at lære fransk skaffede mig et job på Pariss mode-museum?

Og at det førte til, at jeg mødte min mand? Og det gjorde det muligt for mig at bo i en lejlighed med udsigt over Seinen og den berømte Notre-Dame-katedral!

Jeg har fransk at takke for mange vidunderlige oplevelser i mit liv.

At lære fransk kan åbne så mange muligheder for dig. Her deler jeg historien om, hvordan jeg lærte fransk, og den uventede rejse det tog mig på. Jeg giver dig også de tips og idéer, jeg samlede op på hvert trin, ikke kun til at lære fransk, men også til at finde arbejdsmuligheder i Frankrig.

Selvom din fransk-læringsrejse ikke følger præcis den samme rute, kan du efterligne mine succeser for at lære fransk strategisk og hurtigt fra hvor som helst.

1. Jeg begyndte at lære fransk (eller troede jeg)

Jeg havde altrandt drømt om at komme til Paris en dag, og det var denne forgabthed, der fik mig til at ville lære fransk i første omgang.

At have muligheden – eller nogle gange kravet – for at studere et andet sprog mens man stadig er i skole, er en fordel, der ikke skal overses, og det udnyttede jeg helt sikkert.

Desværre, på trods af at jeg fik topkarakterer, var medlem af French Honor Society og deltog i min gymnasies fransk-klub, dimitterede jeg fra gymnasiet med stort set ingen fransk-kundskaber. Og min accent var absolut forfærdelig!

Hvordan var dette muligt efter fire års franskundervisning? Og hvad kan det fortælle os om fransklæringsprocessen?

For det første tror jeg, at gymnasieelever kan blive distraheret af de mange følelser i puberteten, af sociale pres i skolen og måske endda af mangel på motivation. Det er svært ikke at være selvbevidst i teenageårene, og at lære et sprog kræver frihed og selvtillid til at lave fejl.

Så selvom du er langt fra gymnasietiden, skal du ikke føle, at du nødvendigvis er dårligere stillet. Du har sikkert hørt, at jo tidligere du begynder at lære et andet sprog, jo nemmere er det – og det er sandt til en vis grad.

Men som voksenlærende er du sandsynligvis mere selvsikker og opmærksom på dine egne læringsbehov og mål. Plus, du har en indre motivation for at lære fransk, ikke en karakter, der truer over hovedet på dig.

En anden ting, der gør fransklæring i gymnasiet svært, er, at det er let at få gode karakterer med lidt studie og udenadslære, men det er meget sværere at anvende det, du har lært, uden for klasselokalet.

Når alt kommer til alt, er det ultimative mål at bruge fransk, ikke blot at bestå nogle skoletests.

Set tilbage nu, er det bedste råd, jeg kan give dig, at gøre fransk til en del af din hverdag lige fra starten. At stole på timer og øvelser alene er ikke nok. At fordybe dig i fransk er den eneste måde, du nogensinde kommer til at opnå flydende færdigheder og høste frugterne af dit hårde arbejde.

Du kan faktisk starte denne proces hvor som helst. Alt, hvad det kræver, er at omgive dig selv med rigtige franske medier, som tv, radio og film.

2. Jeg startede forfra på universitetet

Efter gymnasiet gik jeg direkte på universitetet for at læse engelsk litteratur.

Jeg vidste, at jeg skulle opfylde kravet om at have mindst et mellemniveau i et andetsprog. Jeg tog mig tid til at overveje, om jeg skulle forsøge at teste ud af begynderfransk og blot tage de mellemliggende klasser for at opfylde kravet tidligt.

Selvom jeg havde haft fransk i gymnasiet, besluttede jeg at starte forfra med den mest basale fransk-klasse, mit universitet tilbød. Det endte med at være en af de bedste beslutninger, jeg nogensinde har taget!

Alle bør huske, at det er okay, hvis du har brug for at starte forfra.

At starte forfra styrkede stoffet og afklarede begreber, jeg tidligere havde misforstået. Plus, jeg var fast besluttet på at forbedre mine franskfærdigheder denne gang.

Da jeg havde opfyldt sprogkravet, var jeg allerede så involveret i sprogafdelingen, at jeg besluttede at tage et fransk sidefag. Jeg fik mulighed for at afslutte de avancerede fransk-klasser og begynde på virkelig interessante kurser i fransk litteratur og film. Disse klasser gjorde underværker for mine lytte- og læsefærdigheder.

Jeg endte også med at lave et selvstændigt studie, hvor jeg underviste i en fransk-klasse i Savoie, et departement i Frankrig, under min professors vejledning, hvilket hjalp mine talefærdigheder.

Hvis du ikke faktisk er tilmeldt et universitet lige nu, så husk at de fleste universiteter tillader lokale at lytte til klasser mod et mindre gebyr, så du behøver ikke at være studerende for at deltage i fransk-klasser på dit lokale universitet.

Ikke alene får du en struktureret, universitetssvarende franskundervisning, men du får også mulighed for at fokusere på specifikke områder af fransklæring, som mere generelle klasser ikke dækker. Faktisk vil jeg især anbefale at søge en fransk udtale-klasse, hvis dit lokale universitet tilbyder en.

Dette var den mest fordelagtige fransk-klasse, jeg nogensinde tog, da jeg kæmpede med udtale mere end noget andet. Det er også et af disse sprogbegreber, der er meget lettere at lære ansigt til ansigt med en lærer i modsætning til online.

Min professor veg ikke tilbage for at få mig til at lave sjove ansigter og lyde foran hele klassen for at lære at udtale visse ord, og efter flere uger med dette var min generthed på grund af min accent helt væk.

Først efter at have fjernet al frygt for at lyde fjollet var jeg i stand til at forbedre min accent, og jeg forlod den klasse med mere selvtillid end nogensinde før.

Alt i alt var mine universitetsfransk-klasser svære men sjove, og mine professorer var så videnstunge og vidunderlige, at jeg endte med at lære enormt meget. Jeg dimitterede fra universitetet med brugbare franskfærdigheder, og det var jeg stolt af, selvom jeg stadig ikke ville sige, at jeg var flydende endnu.

3. Jeg fik et fransk visum og job

Fremad til flere år senere, kort efter jeg var fyldt 24, besluttede jeg at forlade mit job i USA og rejse verden rundt, som jeg altrandt havde ønsket. Jeg startede faktisk ikke med Frankrig – jeg startede med Italien – men uundgåeligt endte jeg der, hvor jeg altrandt havde drømt om at bo: Paris.

Jeg ankom på et au pair-visum og underviste børn, der blev hjemmeundervist. Selvom min situation var unik – de fleste au pairs passer bare børn før og efter skole – anbefaler jeg denne vej, hvis du spekulerer på, hvordan man får et fransk visum.

Et par måneder efter min ankomst til Frankrig, fik jeg et fantastisk job på Le Palais Galliera (det nationale modemuseum i Paris). Jeg er sikker på, at jeg fik jobbet, fordi jeg kunne tale både engelsk og fransk og havde erfaring med at arbejde på museer.

Paris Musées (Paris' Museer) er en fantastisk organisation at arbejde for, og de ansætter mange udlændinge, så tjek deres hjemmeside, hvis du er interesseret.

Hvis museumskarriere ikke er noget for dig, er der så mange forskellige typer muligheder for dem, der leder efter et job i Frankrig, hvis du er villig til at undersøge det. Som jeg antydede ovenfor, giv dig selv et forspring ved at gøre det klart, at du også kan engelsk.

4. Jeg fordybede mig i forskellige slags fransk

Både mit au pair- og museumsjob var afgørende for at udvide mine kommunikationsfærdigheder. Og den gode nyhed er, at du kan efterligne den samme type læring, selvom du ikke i øjeblikket befinder dig eller arbejder i et fransktalende miljø.

Som au pair, selvom jeg underviste børn på engelsk, var det meget gavnligt for mig at lytte til deres fransk uden for vores klassetid. Børnene var selvfølgelig modersmålstalende, men talte et lavere niveau af fransk på grund af deres alder.

Af denne grund anbefaler jeg at lytte til fransk børnemusik, se børnefilm på fransk og læse franske børnebøger. Dubbede versioner af barndomsfilm som "Askepot" og "Shrek" er altid et godt sted at starte:

Grundlæggende er enhver medieproduktion til børn en fantastisk måde at tage dine forståelsesfærdigheder et niveau op uden at blive overvældet eller fortabt.

Arbejdet på museet er, hvor jeg lærte professionel fransk ved at kommunikere med mine kolleger og offentligheden. Oven i det var jeg nødt til at udfylde franske formularer, læse franske skilte og bruge fransk hver gang jeg forlod huset.

Denne fordybelse var uvurderlig, og jeg opnåede værdifulde kulturelle erfaringer, blev eksponeret for forskellige accenter, da jeg besøgte andre dele af Frankrig, og lærte slang og dagligdags tale.

Hvis du ikke kan fordybe dig i et fransk job eller et dagligt fransk liv, så overvej måder at simulere den fordybelsesoplevelse på, selvom det kun er en time eller to hver dag.

Prøv for eksempel at melde dig ind i en lokal fransk-klub, se franske film eller endda læse en fransk roman.

Og glem ikke en af de vigtigste ting, jeg opdagede, mens jeg boede i Frankrig: for det meste var alle venlige, når jeg talte fransk og lavede fejl, og mine kolleger og offentligheden var interesserede i, hvor jeg kom fra, i stedet for at dømme mig for min uperfekte tale.

Så undgå ikke samtaler i den virkelige verden med fransktalende. Se frem til dem som en mulighed for at opbygge dine færdigheder og din selvtillid.

5. Jeg blandede endnu en fransk-klasse ind

Som en del af mine visumkrav var jeg nødt til at tilmelde mig en fransk-klasse, mens jeg boede i Frankrig. Jeg valgte ELFE som min sprogskole og kan varmt anbefale den til alle, der skal til Paris. Deres pensum er fantastisk, og min lærer var fantastisk.

At tage en klasse med andre ikke-modersmålsfransktalende hjalp igen med at øve uden frygt for at lave fejl, da vi alle var i samme båd.

Det var også super nyttigt at have strukturerede, progressive lektioner igen og et sted at stille alle de spørgsmål, som min daglige fordybelsesoplevelse rejste.

For eksempel kunne jeg spørge min lærer om en sætning, jeg hørte på gaden, som jeg ikke forstod, eller hvorfor folk nogle gange misforstod mig, når jeg brugte et bestemt ord.

Hans rettelser og undervisning var uvurderlige for mig, og de blev endnu mere nyttige, fordi jeg kunne anvende dem, så snart jeg forlod klassen og var tilbage på gaderne i Paris.

Uanset hvor du bor, er der altid muligheder for at tage værdifulde fransk-klasser. I modsætning til dine første fransk-klasser bør du nu lede efter dem, der vil hjælpe dig med at bygge videre på de fordybelsesteknikker, du har brugt. Det er her, alt begynder at falde på plads, og du bør føle dig selv træde ind i de højere mellemliggende til avancerede stadier.

6. Jeg forelskede mig på fransk

Et eller andet sted undervejs i min parisiske oplevelse mødte jeg min nuværende mand, Javier, en fransk kok (som faktisk er colombianer, men født i Paris – en historie for en anden gang). Vi datede i omkring et år og giftede os i kærlighedens by, et eventyr, der gik i opfyldelse.

Mit fransk forbedredes markant efter at have datet ham, fordi jeg endelig havde en nær på mig, der kunne rette mig og hjælpe mig med mine sprogfærdigheder hver dag.

Men min mand taler også engelsk, så vi var nødt til at gøre en indsats i starten af vores forhold for ofte at bruge fransk, så jeg kunne øve mig.

Jeg ved, hvor utrolig heldig jeg var – ikke alle ender i en fransk romance. Men alle er i stand til at finde en modersmålstalende at øve med.

Uanset hvor du bor, er der masser af online chatfora, steder at finde pennevenner eller lokale Meetup-arrangementer, hvor du kan finde en fransk makker.

At øve med en modersmålstalende på denne måde er afgørende, hvis du vil opfange dine franske fejl og udvikle en naturligt klingende tale.

7. Jeg fandt flydende færdigheder, hvor jeg mindst forventede det

Ikke så længe efter vi blev gift, flyttede min mand og jeg til Colombia, fordi jeg havde problemer med at forny mit franske visum.

Ser du, på trods af at være født i Frankrig, har min mand ikke fransk nationalitet, hvilket, som sagt tidligere, er en historie for en anden gang. Derfor kunne jeg ikke få et fransk ægtefællevisum.

Vi tænkte, at jeg kunne opleve noget af den colombianske kultur, lære mine nye svigerforældre at kende og lære lidt spansk, så vi pakkede vores kufferter og satte kurs mod Sydamerika.

Mens vi ledte efter den rigtige by, hvor min mand kunne åbne sin restaurant, boede vi hos mine svigerforældre i to måneder. De taler ikke engelsk, og jeg kendte ikke noget spansk, da jeg først flyttede til Colombia, men vi talte alle sammen fransk.

Her er den sjove del: efter to måneder hvor vi boede sammen, var mit fransk bedre i Colombia, end det nogensinde havde været i Paris! Jeg talte det bogstaveligt talt 24/7 i de to måneder, hvilket var lige det skub, jeg havde brug for ind i flydende færdigheder.

Mellem at Skype med mine venner tilbage i Frankrig og ofte se mine svigerforældre, øver jeg mig stadig ofte på fransk, og det har gjort al forskellen for at opretholde mit niveau.

Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er at finde måder at øve dit fransk på, så du ikke mister det.

I sidste ende har jeg lært, at uanset hvor du lærer fransk, er der altid ting, du kan forbedre, og at vedvarende øvelse er den eneste måde at gøre det på. Det betyder ikke noget, hvor i verden du er, jo mere du taler fransk, jo bedre bliver dit fransk.

8. Jeg stopper aldrig med at lære (og genlære fransk)

Jeg er sikker på, at efter at have læst disse første syv trin, ville du tro, jeg var helt flydende på fransk, og ingen ville nogensinde mistænke mig for ikke at være fransk. Og du ville tage fejl.

Det ser ud til, at det er så meget lettere at glemme franske ord og sætninger end at lære dem, så jeg er nødt til at blive ved med at øve mig hele tiden.

En måde, jeg elsker at gøre det på, er ved at se autentiske franske videoer som YouTube og filmtrailere. Jeg gør dette personligt på Lingflix:

Der er ikke én enkelt vej til at blive flydende på fransk. Historien om, hvordan jeg lærte fransk, kan se meget anderledes ud end din historie. Men de overordnede lektioner bør hjælpe dig med at finde vej, og rejsen kan måske ændre dit liv på måder, du ikke kunne forestille dig.